San Feliciano – Lago Trasimeno I
Umbrien – Italiens grønne hjerte !
 San Feliciano er og har altid været et fiskerleje
med eget museum “Museo della pescatore” og lille
havn for lystbåde, fiskeri og pier for adgang af
både der sejler rundt på søen.
Der er tre øer i Lago´en; den nærmeste Isola Polvese
har restaurant og strande og har biologiske forsøg.
Længere borte er isola Maggiore der er beboet og med
adskillige restauranter og lokalt håndværk – bl.a.
kniplinger.
Søen skulle være meget ren – der fiskes mange fisk
som serveres på de lokale restauranter og der bades
i søen flere steder fra. Ved Tuoro kan lejes
vandcykler.
Området er tæt på mange middelalderbyer – bl.a.
Magione med sit eget Castello med vinproduktion og
byen Passignano med sin smukke promenade langs søen.
Som en juvel i vandet ligger Castiglione del Lago
som et fort skubbet ud i vandet med vand på 3 sider
– og flere restauranter har haver med udsigt til
søen.
Indenfor en radius af ca 40 km er spændende gamle
byer (fortrinsvis middelalder), som Perugia, Assissi,
Cortona, Montepulciano med de mange vin cavaer under
hele byen . På endags ture kan man nå til Rom,
Firenze, Siena og Urbino, Gubbio og Montalcino
(kendt for sine super toscaner viner og Brunello´er).
Der er foruden fly til Rom, Firenze, Perugia også
gode togforbindelser til området både til Magione og
Terontola (fra Rom / Firenze). |
Bolighandel i Italien:
Da handel i Italien er anderledes i
Danmark anbefales det at man tager sin
egen rådgiver med på råd – vi kan være
behjælpelige med navne evt. .
Det første dokument der skrives er
”proposta di acquisto” et købstilbud –
med en fastsat frist i hvilken køber kan
acceptere. Der betales en aconto på ca
10% ; beløbet deponeres hos mægler.
Dernæst laves en ”preliminare di
compravendita” hvor alle handlens
betingelser fremgår. Der betales 20-30 %
af købesummen i bindende udbetaling (”caparra
confirmatoria”). Dato for notarakten
fastsættes i kontrakten – denne dag er
skæringsdato, hvor huset skifter ejer.
Notaren undersøger ejendommens
dokumenter - herunder hæftelser eller
andre forhold – i perioden fra
underskrivelse af ”preliminare di
compravendita” til notar-akten.
Hos Notaren skal skødet – ”il rogito” –
underskrives af begge parter. Køber
erlægger her den resterende købesum.
Derudover skal køber betaler honorar til
mægler og administrationsomkostninger
til notaren samt skatter. Der betales
bl.a. en ”imposta di registro” – en skat
som udgør en procentdel af ”valore
catastale”, som er husets officielle
ejendomsvurdeirng. Den er fastsat af
staten og er altid langt mindre end
markedsværdien. Man betaler 10% hvis det
er et sommerhus / seconda casa. Hvis det
er ens første hus (dvs bor i lejebolig i
DK) er det kun 4 % man betaler. I dette
tilfælde vil det være ca 7.300 euro/
2.950 euro.
Der betales ejendomsskat i DK – beregnet
ud fra anskaffelsesværdien tilbageregnet
til niveauet i 2001 – se nærmere på :
http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=1747288.
I Italien betales ISIS – ital.
ejendomsskat – svarende til p.t. ca 420
euro om året. |
|